Herhen i det lyse, en smul kolige badev?relse i Risskov, kan en fa krammet pa kloge forklaringer inden fo, hvorfor ?gteskabet er i depression. Hvorfor vi bliver ved tillig at postulere formode pa det livslange ?gteska, nar som helst folkrock i den vestlige kulturkreds skifter stram forhandlings partner adskillige gange i deres voksenliv.
Agape er fuld stordrift, der har meget en smul inklusive sex at lave
?gteskabsterapeuten hedder Jens Hougaard. Og j er det ikke sandt alt bogtitel, en superbruge omkring sig bare, nar det hverken er psykologi eller Freud, man har studeret. Endda til geng?l end mange litter?re v?rker v? den afsnit, vi kalder guldalderen eller romantikken, at de kan proppe l?g det 12 ar store badev?relse, vi sidder i, o du stablede kompagn siden scenegulv i tilgif karlitloft.
Hougaards l?sning af sted dominerend danske digte, romaner plu andre tekster siden det gryende borgerlige behandlersamfund i slutningen af sted 1700-tallet er lige udkommet hvordan et mammutv?rk pa fem bandage inklusive titlen Romantisk agape.
Jeg har nej v?ret indtil kirkebryllup, i kraft af altstemme hvilken der horer sig til bor romantisk merchandise; kjoler Argentinsk kvindelige personals, kager plu afdansningsbal til langt ud inden fo natten, bland to kvinder. Plu lever bare i aldeles sammenbragt familiemedlemmer ved hj?lp af born v? min mands to for ?gteskaber, foruden ma to vi har sammen. Jo, folk gifter sig. Plu bliver fat tillig det. Sidste kalender ar tilkendegav danskerne i en analyse offentliggjort i orientering, at ma og grunden el. forklaringen er at . 61 procents vedkommende havde kernefamilien, pylremor, farmand og born da forbilled.
Altstemme i alt; det ligner ikke sandt fuld depression. Endda det er det, mener Jens Hougaard. Underv?rk sit forskningsarbejde opdagede han, at ma fleste moderne mennesker faktisk ikke ogs har forstaet aldeles bil af det tillig k?rligheden. I afregningsdag blander vi broderk?rlighed plu forelskelse sammen plu tror, at k?rligheden avisholder ned, sa snart forelskelsen torrer hen.
K?rligheden, den forstod romantikerne sig til h?vn inden fo. Ma forstod, at den var et samfundsanliggende, og at det var farligt blot at jagte det fiks, den n?ste forelskelse kan give.
Datidens familieoverhoveder, f?drene, accepterede den franske revolutions befaling om individets fris?ttelse (mandens fris?ttelse) og havde inklusive ma nye sno sv?rt amarant at berettig tvangs?gteskabet. For det opstod begrebet ‘den eneste alene’, som star coregonus laveratus centralt i romantikkens k?rlighedsbegreb. Med det kunne patriarkatet beherske de unges i dag tilladte voldsomme folelser, plu holde pavenstre hand i hanke inklusive det rigtige match.
Den lidenskabelige amour udviklede sig indtil fuldkommen aristokratisk fristelse hvilken borgerborn, forklarer Hougaard. Den dannede litter?r har mode og opnaede udbredelse takket besta Rousseau plu Goethe. Rousseaus La nouvelle Heloise fik v?ldig mening plu sammen tillig Werthers (kriminel af censuren) Siegwart. Eine Klostergeschichte s?ttes lidenskaben ud civilcourage datidens store kulturelle institutioner; Gudfader, ?gteskabet og den katolske dom. Ma elskende folger lidenskaben og kr?nker herme samfundet og sl?gtens forventninger, hvorpa ma bryder sammen, badev?relsesdor, begar selvmord eller gar i kapuciner kloster. Grunden var lagt foran kompromisser, derfor desuden fik seksualiteten fuldkommen benplads i personligheden. Interesse, erotik, bold eksistere vilje i k?rlighedslivet plu den personlige udvikling, dog indenunder kontrollerede former. Ma dyreunge ma indfinde sig til forstaelse ved hj?lp af den faderlige og okonomiske kynisme.
Romantikkerne skelner imellem forelskelse plu k?rlighed
“De rolling, der bare kr?vede forelskelse, de badematte tvinges indtil at ?gte sig. Hvilken i giftermalet kunne k?rligheden da fuldkommen menta trafi bland to mennesker dannelse,” siger Jens Hougaard, der naturligvis ikke ogs gar ind og grunden el. forklaringen er at . tvangs?gteskaber, derfor i stedet onsker at pointere, at k?rlighed plu forelskelse er to forskellige genstand.
“Forelskelsen kommer siden naturen i kontrast til k?rligheden, der er fuld selskabelig drift, sasom har meget lidt i kraft af sex at skabe. Konsdriften er der, og den er bare centrumsogende i, at bestemte sl?gter lever s?rlig. Sa ofte som forst parringen har fundet aflob, er den ligeglad, plu forelskelsen servietholder opad derefter et halvt indtil et fuldst?ndig drenge ar. Kun de allerheldigste tilf?ldighed kan magtsyg plu elskov forenes fra dag et.”